Logo Gå til indhold
 

Børns Voksenvenner i Odense mangler mandlige voksenvenner

DU KAN GØRE EN FORSKEL I ET BARNS LIV!
 

Vi har lige nu flere drenge i skolealderen, der venter på at få en voksenven. Drengene har det til fælles, at de generelt har en spinkel eller ingen kontakt til deres biologiske far. Derfor er der behov for en mand, der ønsker at etablere et længere varende venskab med en dreng (min. 2 år)

Hvad skal du som voksenven?

Venskaber er naturligvis individuelle, men som retningslinie er der - især under etableringen af venskabet - behov for, at voksen/barn er sammen min. et par timer om ugen for at lære hinanden at kende. Derudover afhænger det af lyst og interesse, hvad I ønsker at udfylde tiden med, når I er sammen. Da mange voksne ser det som en oplagt mulighed for at slippe det indre legebarn løs, kan det for eksempel handle om boldspil, drageflyvning, fisketure, mekanik og meget andet. Det vigtigste er, at det er noget, begge parter synes er sjovt - for der er jo netop tale om et venskab, hvor både voksen og barn gerne skulle have noget ud af det.

Krav til dig

Et overordnet krav til dig som voksenven er, at du er en ressourcestærk voksen, der på frivillig basis ønsker at gøre en forskel i et barns liv. Tillige er det vigtigt, at du er vedholdende og ansvarsbevidst. Sammen med andre kommende voksenvenner kræver vi, at du deltager i en række aftenmøder i foreningen. Det er også her, du kan få lejlighed til at tale med andre om alle de ting, der ligger i at involvere sig i et venskab med et barn. Møderne ledes af foreningens familierådgiver der også forestår matchning af voksen/barn. Den rigtige matchning er vigtig, idet et ideelt venskab bygger på ægte sympati, glæde og interesse.

Information

I øvrigt kan vi oplyse, at alle voksenvenner skal fremvise straffeattest og give tilladelse til at indhente børneattest.

Børns Voksenvenner i Odense er en lokal forening af Landsforeningen Børns Voksenvenner, hvorfor vi rekrutterer børn og voksne fra Odense og nærmeste omegn. Interesserede uden for vores primære område, henviser vi til andre lokalforeninger.

Vi ser frem til at høre fra dig. Du kan helt uforpligtende kontakte foreningen for nærmere information pr. telefon eller mail.


Børns Voksenvenner,
Jens Benzons Gade 54,b,
5000 Odense C.
Tlf.: 66 13 22 78

 

Kontaktinformationer

Telefon: 66 13 22 78
Fax: 66 14 50 51
E-mail: voksen@fs-odense.dk
Børns Voksenvenner
Jens Benzons gade 54b,st.
5000 Odense C.
 
Design og programmering af Martin Nielsen